Jens Thomsen var delegeret for Centrovice på Landbrug & Fødevarers topmøde i Herning. Han gik på talerstolen med et vigtigt budskab.
Jens Thomsen er ikke blot landmand på Vestfyn – han arbejder også for Emmelev som indkøber af raps.
Så han havde baggrunden i orden for at gå på talerstolen til Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i Herning og tale om netop raps og afgrødens mange gode egenskaber.
Raps er en økonomisk bæredygtig afgrøde, som har en solid plads i sædskiftet og virker på samme måde som efterafgrøder, da den såes hurtigt efter høst.
Den samler kvælstof på marken i samme periode som efterafgrøder, og bliver samtidig til en afgrøde, som kan høstes sommeren efter. På Emmelev arbejdes der derfor politisk på at få raps godkendt som efterafgrøde, forklarede han.
På Emmelev bruges rapsolien til biodiesel og blandes i dag i den diesel, der sælges på tankstationerne med op til 7%, men potentialet er højere.
I år har man investeret i en beregningsmodel som testes på enkelte landmænd.
Modellen kalkulereret individuelt CO2 aftryk på rapsen fra de enkelte gårde. Og bruges ved salg afbiodiesel hvor man bliver afregnet for at kunne levere et lavere CO2 aftryk. Dette vil på sigt kunne afspejles i landmandens pris på rapsfrø, sagde Jens Thomsen.
Ved produktionen af biodiesel er højt efterspurgte produkter til bl.a. medicinalindustrien en sidegevinst. Så på sigt er det ikke sikkert, at det er biodiesel som vil være hovedproduktet.
Fra oliemøllen kommer også rapskager, som i dag hovedsageligt bruges til foder. Men på Emmelev investerer man i at fermentere rapskager, så de kan bruges til fødevarer som planteprotein, og som samtidig øger holdbarheden i fødevarer, ved at blande det i for eksempel rugbrød eller frikadeller.
Dette kan bidrage til at opretholde rapskagens værdi og dermed opretholde eller øge værdien af vores rapsfrø på sigt.
Emmelev og andre fremadsynede virksomheder oplever dog bureaukratiske udfordring som tager tid og dermed bremser udviklingen. Da investeringerne er store og pengene står stille i godkendelsesprocessen, er der brug for løsninger, sagde Jens Thomsen.
Et eksempel er en EU-lovgivningen om at ”fødevarer som ikke har været spist i nævneværdigt omfang i EU før 1997, skal igennem en lang og snørklet godkendesproces, inden de må markedsføres i EU.
Vi har brug for en mere enkelt og strømlinet proces når virksomheder tænker ud af boksen og vil udvikle vores erhverv udover hvad der er “normalt” til gavn for værdien af vores produkter, sagde Jens Thomsen.
