Stort potentiale i raps som fødevare

Emmelev sendte en busfuld interessede afsted til konference om plantebaserede fødevareingredienser, og deltagerne fik en god oplevelse.

Emmelev var med, og det var også en række virksomheder, embedsmænd, eksperter og politikere, herunder Fødevareministeren, da der forleden blev sat fokus på fødevareingredienser baseret på planter ved en konference i Folketinget på Christiansborg. Tidligt morgen tog en busfulde interesserede afsted fra Emmelev på Nordfyn og var klar i Fællessalen på Christiansborg, da konferencen åbnede. De blev vidner til udveksling af masser af viden samt en begyndende debat om en kommende strategi for udvikling sf området. Der var enighed om, at de plantebaserede fødevareingredienser er adgang til udvikling og innovation.

Danmark har en betydelig ingredienssektor, som omsætter for over 55 mia. kroner om året med en stor eksport kloden rundt.

En af fødevareingrediensvirksomhederne er Ferm Food, som Emmelev ved årsskiftet købte sig ind i med en andel på 25 procent.

Og netop Ferm Food og Emmelev A/S spillede en rolle på konferencen, som var arrangeret af Landbrug & Fødevarer samt Dakofo og havde titlen: “Hvordan realiserer Danmark potentialet i plantebaserede fødevareingredienser”.

FERM FOOD ApS har brugt en årrække på at udvikle en særligfermenteringsteknologi til fremstilling af fødevareingredienser fra planter og korn. Partnerskabet er indgået efter en længere testfase med udgangspunkt i at satse på rapsprotein til fødevarer.


Der var mange gode indlæg - bl.a. fra Jakob Lave, som nævnte de store potentialer, der er i raps og græsproteiner. Michael Stevns understregede, at det ikke er nok at sige “spis planter”. Vi skal have visioner og mål samt afsætte midler til forskning og udvikling, mente han.

Jens Legarth fra Ferm Food kom ind på de kæmpe potentialer, der er i raps og fermentering.

Jacob Bagge Hansen snakkede om kartoflens mange muligheder og alle de forarbejdede fødevarer, som indeholder kartoffelstivelse. Kartoffelproteinet er også vigtigt, da det kan indgå i rigtig mange fødevarer, men det handler om at få den gode smag frem.

Christian Høegh-Andersen havde fokus på EU og Ursula von der Leyens ambitioner om en stærk fødevareproduktion i EU.


Politikerne Ida Auken, Rasmus Nordqvist og Erling Bonnesen diskuterede afslutningsvis fremtiden for en plantebaseret udvikling. Der var en stor anerkendelse af den innovation, der sker i fødevareklyngen, og det blev fremhævet, at vi i Danmark i fællesskab skal påvirke vores europæiske kolleger.

Blandt deltagerne var fødevareminister Jacob Jensen, og det viser noget om, hvor stor opbakning er. I forbindelse med klimaproblematikken kan det være oplagt at investere i plantebaserede fødevarer, der både har et lavere klimaaftryk og kræver langt mindre areal. Med en ekstra bonus i form af mindre import af soja fra Sydamerika. Så konklusionen kunne også  ære, at de plantebaserede fødevarer bliver en del af klimaløsningen.

Godt nok er potentialet i ingrediensfødevarer stort med en stigende global efterspørgsel, men området er også udfordret af bl.a. den nuværende EU-lovgivning og stærk konkurrence fra internationale aktører, oplyser L&F og Dakofo.