Emmelev: Det grønne forretningseventyr for det gamle mølleforetagende ved Otterup, Emmelev A/S, fortsætter med at vokse. Ikke nok med, at der ligger et ønske om at udvide med 9000 m2 ved Nordfyns Kommune, så der er mulighed for at kunne gøre produktionen af biodiesel grønnere. Virksomheden fik derfor tirsdag to nye, grønnere lastbiler.
Det drejer sig om to styks Scania-lastbiler, der ifølge en pressemeddelelse fra Emmelev A/S skal køre på biodiesel produceret af danske landmænd.
Repræsentanter fra Emmelev A/S dukkede tirsdag op på Krumtappen 2 i Odense S for at hente de to nye tilføjelser til lastbil-flåden.
Vi er super glade for samarbejdet. Fra alle dele af samfundet efterspørges der flere klimavenlige løsninger. Der er det et must, at os med tung transport, kører mere klimavenligt, siger Morten Simonsen, direktør og medejer af Emmelev A/S.
Emmelev A/S har siden 2002 været blandt de førende producenter af biodiesel i Europa. Derudover fremstiller og forhandler virksomheden blandt andet rapskager til foder, glycerin og rapsolie.
Den forhenværende klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen var også til stede, da Emmelev officielt fik overleveret sine nye lastvogne.
– Jeg synes, at det er den bedste løsning på markedet. Der er langt til den grønne omstilling, og de tunge lastvogne er smertebesparende. Det er det sidste, der kommer over på elektricitet, siger Rasmus Helveg Petersen efter han, som den første, får lov til at fylde biodiesel på de nye Scania-lastvogne.